Orsova - Hobro Rotary Klubs internationale projekt i Rumænien
![]() |
Formand for Hobro Rotary
Klubs Rumæniensudvalg Svend Ovesen Vester Altan 40 9500 Hobro Tlf: 98 51 17 77 E-mail: ovesen@tdcadsl.dk |
I november 2007
blev jeg inviteret med til Rumænien
af min svoger
Grunden til, at vi
allerede skulle af sted først i november, var risikoen for ikke at kunne komme
frem for de store snemængder, der falder i mange egne af Rumænien. Disse
landsbyer var præget af en så stor fattighed og arbejdsløshed, så man måtte
spørge sig selv, om man stadig var i
Europa. Senere fik vi forevist byen
Orsova, hvor forholdene ikke var slet så grelle, men hvor der alligevel
herskede mangel på mange ting. Vi beså også sygehuset, hvis standard overhovedet
ikke tilnærmelsesvis kan sammenlignes med det ringeste danske sygehus for 40 år
siden.
Da jeg kom til Danmark
igen, fortalte jeg i et ” 3 minutter” om mine oplevelser i Hobro Rotary Klub.
Jeg fortalte endvidere om ideen med at samle brugt, men brugeligt
hospitalsudstyr på Nordjyske sygehuse. Ideen blev modtaget i klubben over al
forventning. Efter mødet blev jeg prikket på skuldrene af 3 af klubbens seniorer
og pensionister, som fortalte mig, at det lige var noget for dem. Overlæge
Leslaw Uzarski skaffede os kontakt til
Hobro Sygehus og Aalborg
Sygehus Syd, hvor vi fik betydelig støtte og meget hospitals apparatur.
I slutningen af
april 2008 kørte 4 mand:
På vejen hjem fik
Hans Jørgen og Steen den
ide, at man ville prøve at skaffe en brugt
ambulance i DK til afløser for den
gamle og yderst medtagne ambulance, vi havde set i
Orsova. Ved hjemkomsten kontaktede
Leslaw Falck, som efter et par måneders søgen fandt en særdeles velholdt
ambulance, som man forærede klubben. Den skulle pudses lidt op, men var herefter
fuldt brugelig, specielt efter at Falk havde udstyret den med nye logos, skiftet
olie ordnet bremser, og forsynet den med 4 nye vinterdæk. Spørgsmålet om at få
den ud af landet klarede Skattecenter
Ballerup, hvor vi igen mødte stor velvilje og hjælpsomhed overfor projektet.
Desuden mødte holdet også stor velvilje fra hele vor klub og specielt vore
bestyrelser.
Da vi ikke kunne regne
med at have ambulancen opstaldet i evigheder, selvom en af klubbens medlemmer
stillede en lade til rådighed, og han sørgede også for, at have ambulancen
forsikret, blev man enige om, at en ny transport måtte foretages inden vinteren
satte ind. Igen blev der samlet hospitalsgrej på Hobro Sygehus. Grej kom også
andre steder fra.
En dag mødte et par
medlemmer op fra Lions i Glumsø. De
medbragte et par undersøgelseslejer. Af
Regionsvaskeriet i Aalborg fik vi 1½-2 tons hospitalstøj (lagener, dyner,
hovedpuder, stiklagener og en mængde uniformsjakker.) Fra en
skole i Hobro, hvor der tidligere havde været plejehjem, hentede vi
en instrumentvaskemaskine samt en del bækkener.
Vaskemaskinen havde
desværre været udsat for frost, men efter at et par pumper var blevet udskiftet
af et af klubbens medlemmer Alex Betzer
fungerede den perfekt. Andre fra klubben foretog også reparationer og fra
Nordjysk Dentalfabrik i Aalborg
modtog vi vederlagsfri reservedele til et operationsleje.
I slutningen af oktober
2008 kørte vi igen mod Orsova. Denne
gang med 3 køretøjer, som alle var proppet med instrumenter og andet
hospitalsudstyr, hvoraf en del var kommet til os fra
Slagelse via
Jørgen Günther Schmidt. Vi havde
suppleret det første hold med endnu 2 medlemmer fra klubben nemlig
Carsten Haarsløv og Per Søndergård.
Igen fik vi en
overstrømmende modtagelse og blev indkvarteret på det
olympiske kajakholds træningslejr i
Orsova. Ved rundgang på sygehuset blev jeg endnu engang overraskede over de
fremskridt, der var sket på sygehuset siden sidste besøg, og vi kunne nikke
genkendende til det apparatur, vi sidst havde med.
Allerede nu er der igen begyndt at komme instrumenter og andet til vort
depot. Vi har fået stillet lokaler og transportkapasitet til rådighed af et af
klubbens medlemmer
Det har været et
overordentlig tilfredsstillende arbejde at udføre. Helt i Rotarys ånd, og det
har været en stor oplevelse for alle samt været med til at forstærke
sammenholdet i vor klub.
Svend
Ovesen.

Har du lyst til at se billederne fra de 2 transporter til Rumænien
så tryk på linket