Træk af klubbens historie...

Distrikt 1440 - Klubnummer: 10086
Organisationsdato: 2. december 1943
Charterdato: 15. april 1946

Hobro Rotary Klub
af fhv. sparekassedirektør H. P. Andersen

Hobro Rotary Klubs historie
 På grundlag af protokoller m.v. og egne erindringer, kan her i spredte træk fortælles Hobro Rotary Klubs historie. Det kan slet ikke undgås, at jeg også vil komme til at nævne enkelte personer, som har betydet meget for mig og i særdeleshed for klubben.

Historien om start af Hobro Rotary Klub begynder i 1943, hvor stiftelsen af klubben sker i ejendommen Havnegade 2. Det er den røde bygning, som ligger øst for den tidligere Himmerlandsbanken ud mod Nytorv.

Ejendommen blev opført af Banken for Hobro og Omegn i 1937/38 med det formål, at overretssagfører A. Bogh, der havde kontor inde i et af bankens lokaler, skulle flytte over i ejendommen. Samtidig skulle læge N. K. Nielsen, - initiativtager og den egentlige stifter af Hobro Rotary Klub - flytte ind med sin lægepraksis. Han betingede sig, at han foruden klinik-lokaler i stueetagen, fik beboelse for familien i den store lejlighed på l. sal.

Dr. Nielsen, som han blev kaldt, blev født i 1897 og tog lægeeksamen i 1924, hvorefter han kom til Hobro i 1925 og var reservelæge på Hobro Sygehus indtil 1927. Efter lægejob udenbys kom han igen tilbage til Hobro for at nedsætte sig som privatpraktiserende læge. Lægefamilien boede indtil 1937 i en sidefløj til Hobro Apotek og sammen med sin gode ven, apoteker Kai Lykke Ewald hyggede de sig i de lange vinteraftener med at finde frem til »den rigtige bitter«. Det blev en succes og i dag sælges Dr. Nielsens Bitter over det ganske land.

En kreds af gode venner havde ved flere lejligheder luftet tanken om muligheden for oprettelse af en Rotary Klub i Hobro. Ikke mindst på baggrund af den alvorlige tids nødvendighed af solidarisk sammenhold og indbyrdes hjælpsomhed under den mere og mere vanskelige dagligdag, under tyskernes besættelse.

Det var jo i en vanskelig og hård tid under krigen, at klubben blev stiftet. Danmark var jo besat, og man skulle passe på med ikke at holde møder, for tyskerne var jo på vagt overfor alt og alle - man vidste sig aldrig helt sikker.

I året 1943 den 24. november kl. 20
samledes hos læge N. K. Nielsen i
Havnegade, Hobro:

Læge N. K. Nielsen
Automobilhandler Magnus Christiansen
Fabriksinspektør E. Hove
Tandlæge Knud Lynbech og
Bankbestyrer Jacob Langgaard

for at drøfte muligheden af oprettelse af en Rotary Klub i Hobro.
Dr. Nielsen læste op af forskelligt tilsendt lekture om Rotarybevægelsen, således at tilhørerne kunne danne sig en mening om, hvad en rotarianer er.
 Efter en grundig drøftelse af sagen blev man hurtigt klar over, at der også her i Hobro i høj grad var brug for Rotary - idealerne, og at det var værd at slå et slag for dannelsen af en Rotary Klub i Hobro, hvor man med kammeratlig støtte af en flok ligesindede medborgere kunne arbejde for indførelse i dagliglivet af Rotarys krav til dagens gerning.

Da impulserne til dannelse af en Rotary Klub var kommet fra Aalborg Rotary, blev man enige om at lade Dr. Nielsen anmode Aalborg om at sende nogle erfarne medlemmer herned for at være behjælpelige. Til det møde, der blev fastsat til torsdag den 2. december 1943 kl. 20 hos Dr. Nielsen, der atter stillede sit hjem til rådighed for sagen, hvor der fra Aalborg indfandt sig bankdirektør Olaf Nielsen, skræddermester Bertram Rasmussen og stadsingeniør Sv. Fogtmann samt fra Hobro:

Læge N . K. Nielsen
Automobilhandler Magnus Christiansen
Apoteker Kai Lykke Ewald
Købmand Bernt Henriksen
Fabriksinspektør E. Hove
Tandlæge Knud Lynbech
Sparekassedirektør Henrik Lund
Bankbestyrer Jacob Langgaard
Dommer Anton Nielsen
Skibsmægler Chr. Rørholm
Brygger Arnold Svendsen

 Efter et foredrag af Olaf Nielsen, Aalborg og forskellige spørgsmål var stillet d’herrer fra Aalborg, oprettede man Hobro Rotary Klub, der kom til at bestå af de foran nævnte herrer fra Hobro med undtagelse af: Dommer Anton Nielsen og Brygger Arnold Svendsen, der begge ønskede at se tiden an.

 Efter det egentlige møde gav Dr. Nielsen et par stykker smørrebrød med øl og snaps, og her blev det nyfødte barn allerede holdt over dåben og velsignet med mange gode ord af de tilstedeværende Aalborg Rotarianere, der ønskede klubben held og lykke med arbejdet, der egentlig kun var påbegyndt, idet vi så længe vi ikke var 15 medlemmer, kun var at betragte som en klub under organisation, men som sådan havde de lov at sige, at vi allerede var anmeldt og godkendt af Rotary International 75. distrikt Danmark. Også Dr. Nielsen havde ordet og takkede d'herrer fra Aalborg.

I øvrigt blev bestyrelsen sammensat således:
Læge N. K. Nielsen - præsident
Fabriksinspektør L. Hove - vicepræsident
Kgl. vejer og måler Chr. Rørholm - klubmester
Sparekassedirektør Henrik Lund - kasserer             
Bankbestyrer Jacob Langgaard - sekretær.

 Det første møde efter at klubben var stiftet, blev holdt onsdag den 8. december 1943 kl. 18,15 på Teatret.
De tilstedeværende var. :
N. K. Nielsen,
L. Hove, Bernt Henriksen
Chr. Rørholm,
Magnus Christiansen,
Kai Ewald,
Knud Lynbech og
Henrik Lund.

 Der var ikke noget særligt program, idet man som nye og ret uvidende rigeligt kunne udfylde tiden med indtryk og tanker, skabt af den megen læsen Rotary-lekture i den sidste tid.
Man blev enige om, at klubbens faste møder skulle holdes om onsdagen kl. 18,15 og denne aften er fortsat klubbens faste mødeaften.

Onsdag den 15. december 1943 kl. 18,15 i Centralrestaurantens selskabslokaler og tilstede var 7 medlemmer.
Man drøftede udvidelsen af medlemstallet og følgende enstemmige forslag blev fremsat:

Sagfører - Chr. Busch Steenberg
Landinspektør - Fiilskov Christensen
Fabrikant - Kai Hestbech-Jørgensen
Garver - Oscar Jensen
Ingeniør - Algreen-Ussing
Grosserer - Kr. Eybye
Isenkræmmer - Albert Dahl

 Endvidere enedes man om at begrænse udgifterne ved spisningen mest muligt, idet disse stadig var lovligt høje.

Onsdag den 12. januar 1944 kl. 18,15 i Centralrestauranten...
Præsidenten bød kaptajn H. H. de Lichtenberg velkommen som medlem i Hobro efter at have været medlem i Kolding Rotary Klub.
Han kvitterede straks med at holde 3 min. Rotary som et causeri over den danske lune.

Onsdag den 23. februar 1944 på Centralen. Der blev budt velkommen til to nye mulige medlemmer:

Manufakturhandler - Harald Jepsen og
Korn en gros - E. Mundbjerg

og derefter holdt sparekassedirektør Henrik Lund 3 min. over emnet »Hvorfor blev du rotarianer«?. Vel fik man en del at vide om Rotary af vore Aalborg faddere, men det er alligevel først gennem møder og ugebreve samt andet lekture, man rigtigt erfarede Rotarys mål og midler.

»Tjen andre« er en selvfølgelighed, men dermed er også det meste sagt for de fleste af os.

Man har gavn af at blive mindet til stadighed om, at man kan udvikle tjenersindet bedre til gavn for andre. Et andet tiltalende ved Rotary er det gode kammeratskab, man er med til at udvikle på en anden og bedre måde end ellers. Vi rotarianere mødes, drøfter problemer, taler lige ud med hinanden, om det, der ligger een på hjertet uden at møde en hårdhændet kritik. Gennem diskussioner og taler udvikles ens horisont og evner til en mere sikker optræden.

Onsdag den 8. marts 1944 blev et af bestyrelsen udarbejdet udkast til særlige vedtægter for Hobro Rotary Klub drøftet og enstemmigt vedtaget uden særlige ændringer. Vedtægterne blev underskrevet af de tilstedeværende medlemmer, som var:

N. K. Nielsen, Kai Hestbech-Jørgensen, Bernt Henriksen, Henrik Lund, Magnus Christiansen, Knud Lynbeck, P. H. Würtz, Kai Lykke Ewald, Chr. Rørholm, H. H. de Lichtenberg, L. Trojel Hansen, Albert Dahl, Harald Jepsen, Jacob Langgaard.

 Disse vedtægter er med mindre ændringer fortsat gældende.

Onsdag den 15. marts 1944 kl.17,15 på Centralen med Guvernørbesøg.
Der havde hersket spændt forventning i de foregående dage her i Hobro i anledning af det første guvernørbesøg samt af vore faddere fra Aalborg Rotary Klub.

Så ville skæbnen, at dagen begyndte med proklamation af undtagelsestilstand fra kl. 20 aften til kl. 5 morgen. Der blev telefonok i Hobro før end arrangementet var i orden og mødetiden rykket frem til kl. 17,15, men det var også det 13. møde, - så hvorfor ikke...
Forinden mødet samledes bestyrelsen med guvernøren, der gennemgik grundreglerne for arbejdet i en Rotary Klub.

Præsidenten N. K. Nielsen indledte det egentlige møde kl. 17,15 med at oplyse, at Hobro Rotary Klub her ved indvielsen har 17 medlemmer, der er mødt 100 %. Han bød derefter velkommen til guvernøren og præsidenten for Aalborg Rotary Klub og 8 andre Aalborg Rotarianere, herunder særligt til bankdirektør Olaf Nielsen og skræddermester Bertram Rasmussen, der står os særligt nær som vore faddere, og dem der gav det afgørende skub til dannelsen af en Rotary Klub i Hobro. Derefter gav præsidenten ordet til guvernøren, der holdt et foredrag om. “Hvad er Rotary?”.

“Det begyndte med de 4 gamle venner der i 1905 skiftedes til at holde frokost hos hinanden og lovede at være med til at fremme god forståelse og bedre moral i forretningslivet. De samme formål, der i dag samler - altså i 1944 - over 200.000 ledende mænd i over 5000 klubber verden over”. “Rotary er nu en verdensorganisation, og man taler i dag om at være rotariansk indstillet og om at være rotarianer. Den senere tid har vist at Rotary, der er et menneskeværk, også kan standses af mennesker, men ideerne lever videre og vil altid samle, fordi Rotarys 4 formål er en væsentlig del af det bærende i en velordnet, menneskelig tilværelse”.

 “Politik og religion er ting, der kan drøftes, men rotary-grundloven maner til varsomhed og forsigtighed her. De første medlemmer i en Rotary Klub danner kernen og skaber den ånd, der skal beherske klubben og de nye medlemmer, og her må man huske, at kammeratskabet er det primære. Det og lignende kalder vi klubtjenesten, medens kaldstjenesten skal fremme handelsmoralen og samfundstjenesten f.eks. fremmer social forsorg”. “Endelig i 1910 da Rotary bredte sig til andre lande opstod International tjeneste”.

“På det grundlag arbejder Rotarybevægelsen, og man holder stadig fast på, at kun een af hver branche optages i hver klub”. “Mødetiden er 1½ time og medlemmerne skal være tilstede mindst halvdelen af tiden for at få mødeprocenten”. “Hver klub er individuelt præget og vær derfor med til at præge jeres klub på den rigtige måde”. “Kontakten med vore broderlande er ophørt for tiden og hvordan med Island? Men den tid kommer igen, da vi atter kan samles om vore ideer og mål og tale frit og åbent, når våbnene er lagt til hvile”.

Guvernøren fortsatte med nogle ord om dagens store begivenhed - indvielsen af Hobro Rotary Klub.
Præsidenten for Aalborg Rotary Klub gratulerede med dagen. “Nu er Hobro Rotary Klub stiftet, og vi står overfor hinanden som kammerater”. “Før måtte vi pænt sige Hr. til hinanden. De nye rotarianere, der er her i dag, skal danne stammen i en ny Rotary Klub, og det vil sikkert gå dem, som det gik os i Aalborg”. “Jo mere vi fik lov til at arbejde, jo mere glæde og belønning fik man. Jeg beundrer modet til i en vanskelig tid at starte en klub her. Det er sikkert ikke ledsaget af en blåøjet optimisme, men en stærk tro til fremtiden”.
“Vi hilser jer velkommen”. “Vi i Aalborg har haft en stor glæde ved at få lov til at være medvirkende og modtag denne gave som et bevis herpå”. “Gaven er en dejlig stander på Rotaryhjulet med et flag, der på den ene side bærer dannebrog, og på den anden side står skrevet Aalborg Rotary Klub - begge dele er kære ting for os, sluttede Aalborg præsidenten sin tale”.

Vor præsident måtte igen op at takke og den dejlige fest fortsatte ved kaffebordene, der alt for hurtigt måtte forlades på grund af spærretidens indtræden kl. 20.

Onsdag den 24. maj 1944 kl. 18,3o på Centralen.
Dommer Anton Nielsen var kommet tilstede for at holde et foredrag om domstolene og retsplejen, hvis virkemåde under de nuværende alvorlige forhold er af så overordentlig betydning for vort land. Den endeløse stilhed, der herskede under hele foredraget, er det bedste udtryk for foredragets indtryk på kammeraterne, - ikke mindst på grund af alvoren deri, men også, meget på grund af den vægt og fylde, hvormed dommeren forstod at belægge sine ord. Selvom foredraget i og for sig kun indeholdt autentiske oplysninger, henstillede foredragsholderen til sekretæren om ikke at referere. Der stod stor respekt om dommer Anton Nielsen, hvis syn og retlinede holdning under krigen gjorde, at han efter krigens afslutning i 1945 af justitsministeriet blev sættedommer i retskredsene til pådømmelse af tyskervenliges forhold.

Tirsdag den 29. august 1944 kl. 20 var der bestyrelsesmøde hos præsidenten. Man drøftede programlægning og nedsættelse af forskellige udvalg og pludselig kl. 22,55 blev der luftalarm, mødet blev afbrudt, og alle ilede hjem.

Den 23. september 1944 kom der brev fra guvernøren, som henstiller at arbejdet i Rotary Klubberne indstilles indtil videre på grund af vort lands ulykkelige stilling. Bestyrelsen tog henstillingen til efterretning og besluttede at indstille de ordinære møder til situationen var mere afklaret.

Men selv om møderne i klubberne var indstillet, havde guvernøren udsendt meddelelse til klubberne med anmodning om, at såfremt det var muligt, da at fejre ROTARY INTERNATIONAL’ 40 års beståen. Denne anmodning tog man op i Hobro Rotary Klub og fredag den 23. februar 1945 kl. 18,3o samledes man for at fejre dagen. Mødet blev - som det næsten var sædvane - holdt hos præsident N. K. Nielsen i Havnegade. Der var kun to medlemmer fraværende. Præsidentens frue havde dækket et festligt bord - belysning kun levende lys - og omkring det og ved en dejlig sild med snaps og øl samt en varm ret m.v., hyggede man sig i kammeratlig samvær, der dog pludselig blev afbrudt ved den mindre hyggelige, men desværre næsten dagligdags meddelelse her i Danmark »det brænder«. Det var Skovpavillionen - vor gamle pæne pavillon - , som »uforsigtighed« havde sat i et flammende bål. Magnus Christiansen bragte en hilsen fra Chr. Rørholm, der netop samme dag fejrede 25 års jubilæum som kgl. vejer og måler i Hobro, og han takkede derefter fru Nielsen for den dejlige mad og gæstfrihed, for hvilket vi kvitterede med nogle kraftige hurraer. Præsidenten tog derefter ordet og oplæste et telegram fra Bernt Henriksen, der jo er flyttet til Terndrup, men dog stadig føler sig tilknyttet klubben.

Dernæst oplæste han guvernørens månedsbrev for februar og konstaterede med glæde, at Hobro indenfor arbejdet for salget af krigsfangemærker hører til gruppe I, om end vi ikke dermed kan stille os tilfreds. Præsidenten oplæste dernæst den os i anledning af Rotary Internationals 4o års fødselsdag tilsendte udtalelse fra Guvernør og pastguvernør, som blev påhørt i dybeste stilhed og nærmest andagtig, idet den inderlige tone om arbejde, tro og håb for og om Rotary gik os dybt i sindet og manede til sammenhold og tjenersind, når tiden er inde til igen at opbygge. Præsidenten sluttede med at udtrykke sin glæde over guvernørens anmodning til klubberne om at fejre Rotary Internationals 40 års beståen. Ganske vidst er tiden alvorlig, vi ved ikke hvad morgendagen bringer. »I dag mig, i morgen måske dig«, men vi håber, der ligger noget godt ude i fremtiden og venter på os og på Rotarys ideer. Et fornøjeligt kaffebord og et rask spil kort udfyldte resten af den festlige aften.

 Den 5. maj 1945 kapitulerede Tysklands besættelsesstyrker i Danmark, og vi var igen frie. Men på grund af et par medlemmers uklare forhold til værnemagten og den tyske besættelse, ønskede bestyrelsen for Hobro Rotary Klub ikke at begynde arbejdet straks, men stillede sig afventende for ikke at komme alt for meget ud for kritik og bysladder.

 Den 11. juni 1945 var der bestyrelsesmøde hos præsidenten kl. 20 og man konstaterede, at man fra starten og indtil nu havde oparbejdet en kassebeholdning på kr. 477,77. Man drøftede den uklare situation, der syntes også at berøre enkelte medlemmer, og muligheden for igen at afholde de ugentlige møder, der har været afbrudt siden 20. september 1944, dog med undtagelse af Rotarys 40 års fødselsdag den 23. februar 1945, som man jo havde fejret på festlig vis.

Efter nogen diskussion om vanskelighederne enedes man om at klare situationen, ved at bestyrelsen løser knuden ved at udsende et brev til medlemmerne om, at møderne fortsat er indstillet indtil videre. Endvidere enedes man om, at den nye bestyrelse, der skal fungere fra 1. juli 1945 vælges efter guvernørens forslag, således at den nuværende bestyrelse udpeger næste års bestyrelse.

Følgende blev foreslået i enighed:
Præsident Chr. Rørholm
Pastpræsident N. K. Nielsen
Vicepræsident Henrik Lund
Sekretær Jacob Langgård
Klubmester Knud Lynbech
Kasserer E. Trojel-Hansen
Revisor Albert Dahl,

og hvis der ikke kommer indsigelse fra medlemmerne, er de alle valgt.

Den 5. september 1945 genoptages de ugentlige møder, hvilket skete i sparekassens lokaler kl. 19. Mødeprocenten var 100. Pastpræsident N. K. Nielsen åbnede mødet og gav meddelelse om, at følgende havde udmeldt sig af klubben:

Fabriksinspektør E. Hove
Direktør E. Mundbjerg
Autoforhandler Magnus Christiansen
og endvidere udmeldte Apoteker Kai Ewald og Mejeribestyrer J. Petersen sig, men de to sidste på grund af manglende tid, idet de var rotarytrætte.

Efter indledningen oplystes, at vi nu er en lille trofast skare på 12 medlemmer tilbage. Det er længe siden, vi har været samlet undtagen til private sammenkomster, og da freden kom til Danmark i maj, var vi heller ikke glade for at begynde igen på grund af lokaleforholdene samt to medlemmers tvivlsomme forhold. Valg til ny bestyrelse var sket efter guvernørens forslag, og da der ikke var indkommet indsigelse var de af bestyrelsen foreslåede personer valgt. N. K. Nielsen håbede, vi måtte blive en lille god klub på ca. 20 medlemmer og at trivsel og sammenhold måtte præge vor fremtid, - der kommer en tid med stærke byrder, og der bliver brug for gode kræfter i samfundet. Han havde altid glædet sig til mødeaftenerne og takkede for den tid, der var gået. Derefter tog den nye præsident Chr. Rørholm over og takkede for valget, der ingen valg var, men i hvert fald tak fordi ingen protesterede. Rettede en stor tak til den afgående præsident N. K. Nielsen, der jo havde styret klubben fra starten 2/12-1943 og indtil 30/6-1945, men først afløst i dag.
Hele denne periode under krigen var i udstrakt grad blevet benyttet til medlemmernes rotarybelæring.
Man drøftede derefter forskellige interne forhold om klassifikationer, mødeaftener og mødernes art m.v., samt at man ikke gerne kom på Centralen mere, og Grand Hotel var jo desværre ikke i orden før efter nytår. Direktør Henrik Lund stillede derfor sparekassens lokaler til rådighed for møderne indtil videre. Endvidere meddelte Rørholm, at bestyrelsen var enedes om, at give møderne det gamle indhold, således at der var ugebreve hver gang, 3 min. hver anden gang og endvidere egoforedrag og foredrag af fremmede foredragsholdere.

Onsdag den 26. september 1945 (kongens fødselsdag) var der møde med damer på Hotel du Nord.
Gæst var distriktsformand (guvernøren) E. Lisberg, Slagelse, med frue.

Præsidenten bød velkommen til bords og særligt til distriktsformanden og frue, der havde taget den lange vej herover, samt til vore egne damer, der først var med for anden gang. Takkede værten for den gode mad (suppe, and og dessert) serveret i det lavloftede og gammeldags lokale, hvor der snart herskede en hyggelig og utvungen stemning, idet damerne hurtigt faldt ind i den kammeratlige tone.

Distriktsformanden udtrykte sin glæde over at finde Hobro Rotary Klub som en livskraftig lille klub, og klubbens tavshed kun havde betydet, at man i stilhed og diskretion havde benyttet tiden siden 5. maj til at rense luften til alle parters tilfredshed.

 Onsdag den 31. oktober 1945 var vi indbudt til møde hos vor klubkammerat P. H. Würtz og frue på GRAND HOTEL, der stadig var under restaurering efter tyskernes ramponering. Der var klubmeddelelser og ugebreve m.v. Efter det ordinære mødeprogram bad Würtz og frue velkommen, og et meget smukt dækket og velforsynet bord lod os forstå, hvad vi kunne vente os af hygge og betjening, når Grand Hotel til nytår forhåbentlig er færdigrestaureret.

 Onsdag den 13. marts 1946 kl. 18,30 holdt klubben sit første ordinære møde på GRAND HOTEL efter at restaureringen var tilendebragt. Præsidenten lykønskede Würtz med indvielsen af hotellet, og den store ombygning, der kom i gang ret hurtigt efter, at tyskerne var rejst. Klubben glæder sig over at kunne holde sine ordinære møder i de dejlige lokaler. Der blev uddelt lister til brug for det kommende bestyrelsesvalg den 3. april. Bestyrelsen holdt et kort møde efter det ordinære møde var afviklet. Man glædede sig over, at der på mødet den 27. februar var optaget 4 nye medlemmer og håbede, at klubben nu ville gå ind i en rolig fremtid, hvorfor man enedes om at søge charter.

Onsdag den 24. april 1946 kl. 18,30 var der møde på Grand Hotel, og præsident Rørholm indledte med at oplæse brev af 18. april fra Rotary International, Zürich, iflg. hvilket klubben den 15. april 1946 var optaget som klub nr. 6257. Det blev endvidere meddelt, at der senere på året vil blive afholdt charterfest.

Onsdag den 3. juli 1946 kl. 18,30 holdt klubben sit første møde i det nye Rotaryår på Grand Hotel. Præsident, kaptajn H. H. de Lichtenberg bød velkommen og gav straks ordet til den afgåede præsident skibsmægler Chr. Rørholm (også kaldet den gamle) og aflagde beretning for det forgangne rotaryår og takkede for den støtte han havde fået til at gennemføre hvervet, samt ønskede den nye bestyrelse tillykke. Året havde været en urolig tid med oprydning og tilrettelæggelser efter Danmarks befrielse, men problemerne havde Rørholm klaret på sin stilfærdige måde til alles tilfredshed.

Bestyrelsesmøde onsdag den 11. september 1946, hvor man fastlagde program for Charterfesten på Grand Hotel den 28. september således: kl. 17,30 overrækkelse af charter, kl. 18,30 middag med følgende

Menu:
Klar suppe med boller
Helleflynder med hollandaise
Bederyg Garni
Is parfait
Mocca.
Alt dette for en pris af kr. 35 incl. drikkevarer, kaffe og apollinaris.

Efter kaffen Rotarymøde med 3 min. Rotary v/ N. K. Nielsen og derefter udveksling af hilsner fra andre klubber. Det nedsatte udvalg anmodes om snarest at udsende indbydelser til festen.

CHARTERFESTEN lørdag den 28. september 1946 kl. 17,30 på Grand Hotel.
Festen var med præsidenten, kaptajn H. H. de Lichtenberg, der var en god organisator, lagt op til det helt store, og det blev en virkelig god mandefest, hvor rotarykammeraterne hyggede sig i hinandens selskab. Af hensyn til lokaleforholdene foregik chartrets overrækkelse, der blev foretaget af guvernøren, ved bordet umiddelbart før middagen.

Der var tilmeldt 54 gæster inkl. Danmarks Råd, således at der var rotarykammerater fra følgende 12 klubber: Viborg, Grenaa, Skive, Randers, Århus, Struer, Fredericia, København, Rudkøbing, Ebeltoft, Roskilde og selvfølgelig fra vor fadderklub Aalborg. Foruden de udenbys gæster var der 15 af klubbens medlemmer, således at der var i alt 70 festdeltagere. I forbindelse med chartrets skænkede klubbens præsident en talerpult, og fra Søllerød Rotary Klub fik man et smukt Rotary Hjul, der blev opsat på Grand Hotel.

Klubbens medlemmer udgør nu følgende 17:
Læge Niels Kristian Nielsen
Bankbestyrer Jacob Langgaard
Sparekassedirektør Henrik V. Lund.
Skibsmægler Christian Rørholm
Købmand Bernt Henriksen
Tandlæge Knud Lynbeck
Isenkræmmer Albert Dahl
Maskinfabrikant Kai Hestbech-Jørgensen
Kaptajn Hans Henrik Jessen de Lichtenberg
Hotelejer P. H. Würtz
Grosserer Ejnar Trojel-Hansen
Manufakturhandler Harald Chr. Jepsen
Direktør Hans Jacob Bie
Fabriksbestyrer Haagen Algreen-Ussing
Købmand Erik Genefke
Driftsleder Poul Dolleris
Direktør Magnus Bech Hansen.

Af disse deltog 15 i festen, således at mødeprocenten blev 88,2.

Hobro Rotary Klubs Fond

Den 18. september 1946 var der besøg af guvernøren, som overfor bestyrelsen anbefalede, at der i klubben blev oprettet en særlig fond, der kun skulle bruges ved særlige lejligheder.

Fonden kan dannes gennem gaver, f.eks. ved fødselsdage eller gennem bøder o.l.
I rotaryåret 1949/50 var fonden - takket være stilfærdig støtte, blevet på 3.000 kr., som man havde fastsat, og herefter skulle den iflg. protokollerne ikke vokse. Der er i sin tid lavet vedtægter for Hobro Rotary klubs fond, hvoraf det bl.a. fremgår, at fonden administreres af klubbens bestyrelse, samt at grundkapitalen skal udgøre 5.000,- kr., og at obligationer skal medregnes med den pålydende værdi. Grundkapitalen er urørlig, men den til enhver tid siddende bestyrelse træffer bestemmelse om anvendelse af renter og beløb udover grundkapitalen. Ved forskellige bidrag, bl.a. i sin tid fra trikotagehandler Jesper Dinesen, var fondens kapital ved udgangen af rotaryåret 2002/2003 vokset til i alt 200.000 kr.

Jesper Dinesen blev optaget i klubben i 1948 og var et vægtigt medlem til sin død i 1977. Han kom fra små kår og havde skabt sine værdier ved flid og sparsommelighed. Han delte sine midler med andre og betalte det første radioanlæg på Hobro Sygehus og gav bl.a. 100.000 kr. til udsmykning af Hobro Kirke og var endvidere initiativtager til oprettelse af Spastikerhjemmet i Hobro. I Rotaryåret 1951/52 var han formand for samfundstjenesten og foreslog da, at vi her i Rotary bør søge at udrette noget og hjælpe, hvor vi kan. Vi mangler her i Hobro en børnehave for de fattigstes børn i alderen fra 3 - 7 år. Ikke alene som støtte for hjemmene, men ikke mindst for at give børnene et andet syn på tilværelsen. Ligeledes må vi også give ungdomsarbejdet her i byen vor støtte. Jørgen Graae-Rasmussen udtalte, at vi kender jo Jesper Dinesens trang til at hjælpe andre. Jeg synes, at vi bør støtte sagen, men der er mange praktiske ting at tage hensyn til. Det blev herefter overladt Jesper Dinesen at arbejde videre med sagen.

 Venskabsklubber

I 1946 havde man fået en anmodning fra Rotary Danmarks Råd om at modtage et hold hollandske Rotarianere, der i august 1947 ønskede at besøge Danmark. Klubben sagde ja til at modtage disse hollændere, og der kom 9 par. 6 par fra Hengelo og 3 par fra Assen i Nordholland, og besøget fandt sted fra 3. til 9. august 1947. Trods sprog og andre vanskeligheder blev dette hollandske besøg en fantastisk oplevelse for alle, og ikke mindst de private indkvarteringer gav gode personlige kontakter. Ja, disse hollændere åbnede så at sige hele verden for medlemmerne, både som den var under besættelsen og blev efter befrielsen i 1945.

Dette besøg var indledningen til Hobro Rotary Klubs venskabskontakter med udenlandske Rotary klubber. Genbesøg fra Hobro fandt sted 5. til 12. juni 1948 med 3 par til Hengelo, og 22. - 25. juli 1948 med 4 par til Assen, og venskaberne de to klubber imellem holdt i mange år.

Forud for hollandsbesøget havde man på et Rotary møde drøftet, hvordan rejsen skulle foregå. Bie mente, at det bedst kunne lade sig gøre pr. rutebil, men i alle tilfælde skulle man have Nationalbankens tilladelse til at passere grænsen. Med tog fik man næppe lov til at gøre rejsen, da returbilletten nok kunne købes herhjemme, men statsbanerne skulle afregne med tyskerne og hollænderne. At gøre turen i konvoj i private biler frarådes af sagkyndige.

Der var efter krigsårene et voksende behov for Rotarysamkvem over landegrænserne, og det gav i løbet af årene 1950-52 anledning til ønsker også i vore skandinaviske brødrelande på højeste plan om venskabsklubber. I 1949 fik læge N. K. Nielsen - ved en tilfældighed - bekendtskab med en svensk læge Overs, der var præsident i Bengtfors Rotary Klub, og derfor begyndte Hobro Rotary Klub venskabskontakt med denne klub. Men da Hobro Kommune havde valgt Falkøbing som venskabsby, blev man enige om, at det for svensk vedkommende også var Rotary Klubben i Falkøbing, vi i Hobro ville have som venskabsklub.

Og for Norges vedkommende fik Hobro Rotary Klub af Rotary Danmark udpeget Tvedestrand i Sørlandet som venskabsklub. Udlængslen var stor specielt efter kontakt til de nordiske lande, og i maj 1953 drog man af sted fra Hobro i 4 tætpakkede biler, ledet af Erik Genefke, Poul Dolleris og den veltalende Harald Morell Jørgensen. Først til Falkøbing og så til Bengtfors for at sige farvel på en pæn måde og tak for et par års venskab. Derfra fortsatte man over Moss - Horten til Tvedestrand, hvor man fik en strålende modtagelse og havde nogle gode dage i kammeratlig samvær.

Jeg hører til dem, som helt klart mener, at de gensidige besøg og kontakt til vore nordiske venskabsklubber har været af stor værdi og i særdeleshed lige efter krigen, hvor der var et stort behov for sammenhold og kontakt over landegrænserne de nordiske lande imellem. Jeg erindrer flere af besøgene i Tvedestrand og Falkøbing og genbesøg her i Hobro som helt specielle. Tvedestrand er nok den klub, hvortil der har været knyttet de tætteste venskabsbånd.

For nogle år siden fik vi Quickborn i Tyskland som ny venskabsklub og kontakten til og fra denne klub har indtil nu været særdeles god.

Een af dem, som gjorde et stort stykke arbejde for venskaber Rotary Klubber imellem, var købmand Erik Genefke, der var et trofast medlem fra 1946 og indtil sin død. I taknemlighed over det han oplevede i Rotary, stiftede han Erik Genefkes fond med en grundkapital på 30.000 kr. Fondens formål skulle være at fremme det internationale samarbejde inden for Rotary. Han tænkte især på lysten til at fremme gensidige klubbesøg mellem Hobro Rotary Klub og udenlandske klubber, først og fremmest svenske og norske klubber.

 Paul Harris Fellow
I 1979 blev Erik Genefke, som den første i klubben, udnævnt til Paul Harris Fellow og senere er også A. Lindegaard, N. P. Schmidt, Johannes Hvirring, Birger Axen, Erik Lo-Larsen, H.P. Andersen, Poul Vagn Nielsen og Steen H. Pedersen hædret med denne fornemme Rotary hædersbevisning. Hans Overvad er PHF fra sin tidligere klub.

 Gavepakker
 Efter krigen var der mangel på alt og især tøj. Der var mange i Hobro, som trængte og det var derfor dejligt, at klubben i 1948 modtog mange gavepakker fra Amerika og England, og indholdet blev af medlemmerne fordelt til de hjem, hvor man havde fået oplyst, at der var behov. Ved evaluering i klubben fortælles om, hvor dejligt det havde været at uddele tøj, toiletartikler m.v. fra gavepakkerne og se den glæde, som folk viste, for de ville helst klare sig selv udenom socialkontoret.

Tøjindsamling
 Provst Erik Lerfeldt - tidligere medlem her i klubben - var i nogle år leder af Verdenskirkerådets flygtningehjælp i Berlin. Her var et stort behov for hjælp og ikke mindst tøj. Han anmodede Hobro Rotary Klub om hjælp, hvorfor klubben arrangerede en tøjindsamling i vinteren 1960. Der blev sponsoreret annoncer i alle byens aviser og i oplandet om, at man kunne aflevere brugt tøj, fodtøj m.v. til nogle navngivne kammerater. Ole Palm var primus motor for indsamlingen, og der kom flere tons tøj ind. Det blev sorteret i markedshallen af kammerater, ægtefæller m.v., og efter sorteringen blev det hele sendt til Berlin i stopfyldte lastvogne. Foruden tøj sendte klubben også penge til Erik Lerfeldt.

 Sommerudflugt for ældre medborgere
 I 1954 arrangerede klubben for første gang en sommerudflugt for ældre medborgere i Hobro kommune. Det var fortrinsvis enlige kvinder, men efterhånden også mænd, som ikke rigtig havde mulighed for at komme ud i den danske natur. Man fandt frem til de enlige gennem kommunens socialkontor og omsorgsmedarbejdere. Det var samfundstjenesten med landinspektør Frode Skøt og købmand Ejner Kristensen i spidsen, der havde det store arbejde med at arrangere turene, som de havde gennemkørt i forvejen. Der kunne være 70-80 medborgere foruden klubbens egne medlemmer, så der var over 100 deltagere i alt. Turen foregik som regel en lørdag eftermiddag med start kl. 13,30 og hjemme igen til aften. Man kørte til at begynde med i private biler, og gæsterne blev afhentet på deres bopæl. Efter en god tur ud i det smukke danske landskab samledes man et smukt sted til et veldækket kaffebord, sang og underholdning. Det var naturligvis gratis for gæsterne, idet klubkassen betalte. På et tidspunkt skønnede man, at der ikke var det samme behov som tidligere, og mange ældre havde ikke tid på grund af mange nye tiltag fra samfundets side.

 Her ved 6o års jubilæet er det helt naturligt at lade tankerne gå tilbage til nogle af de gode stoute mænd og kammerater, som har betydet meget for klubben og det kammeratskab, der er og skal være i klubben.

Jacob Langgaard var jo een af stifterne i 1943. Han var filialchef i Discontobanken's afdeling i Hobro nu Danske Bank. Han tilførte klubben og i særdeleshed nye medlemmer en indsigt i hvad Rotary egentlig var for noget. Det gjorde han bl.a. ved sine ualmindelig gode indlæg i 3 min., som han holdt rigtig mange af, og hvor han næsten altid gav os en gang rotary belæring - moral og etik - var hans stærke side. Han holdt på traditionerne - havde en fantastisk hukommelse og en poetisk åre, der kom til udtryk gennem alle de sange han var mester for ved forskellige lejligheder, specielt rotary jubilæer, udflugter, kammeratskabsaftener m.v. Han havde lune og var en herlig kammerat, når først man kendte ham.

Dyrlæge Ole Palm var den, der igennem mange år arrangerede den årlige fisketur på havet for Rotarykammerater. Det var som regel en ganske almindelig hverdag. Det foregik på den måde, at de, der kunne, startede aftenen i forvejen, hvor man mødtes i Palms 2 sommerhuse ved Ebeltoft. Man hyggede sig - som nu mandfolk gør - med både mad og drikke og gode historier m.v. Næste morgen mødte de sidste til morgenkaffe, og derefter var der afgang til Kongsgaarde, hvor vi sejlede ud med Johannes’s gamle båd. Vi fangede som regel fisk alle, og Palm var god til at fortælle og lære nye kammerater, hvordan fisk skulle gøres i stand. Kammeratskabet i klubben betød meget for Ole Palm, og dette at være en god kammerat var for ham en selvfølge. Typisk for Ole var hans stadige svar, hvis en kammerat var ude for kritik: »Man må tage folk, som de er« Han var en virkelig god kammerat, som aldrig skånede sig selv, men arbejdede, ja næsten sled for at yde sit store bidrag til, at de fælles oplevelser skulle blive så gode og fyldige som muligt. Han var medlem i klubben fra 1952 til sin død i 1981. Palm var også kontaktperson til det østrigske fadderskabsbarn Gabrielle, hvis uddannelse klubben betalte, ligesom der også blev givet tilskud til hendes besøg her i Hobro.

Jørgen Graae Rasmussen, stifter og ejer af Solhverv kost- og realskole i Vebbestrup, var medlem i klubben siden 1948. Han kom sammen med fru Ingeborg til Vebbestrup som lærerpar på kommuneskolen og i 1937 startede de ungdomsskole, som senere blev til den nuværende Solhverv Kost- og Realskole. Han og fru Ingeborg havde kæmpet for deres skole, som stadig er meget velanskrevet. Han var en stor begavelse og personlighed og har givet kammeraterne i klubben så mange gode åndelige oplevelser, bl.a. gennem hans altid gode 3 min., foredrag og oplæsning. Jørgen Graae og Ingeborg havde en god tradition med een gang om året at indbyde alle kammeraterne med madpakke til hjemmemøde i deres dejlige og gæstfrie hjem ved skolen. Det var altid i eftersommeren, og vi havde nogle virkelig gode rotaryaftener hos dem. Dernæst havde de jo Øyen i Norge - en perle - hvor de hver sommer tilbragte ferierne sammen med gode venner, og så længe helbredet tillod det.

Det var en tradition, at kammerater fra klubben var med på Øyen forår og efterår. For Jørgen Graae var absolut ikke praktisk anlagt, så derfor var det godt at have nogen med, som kunne hjælpe med forårsrengøring og lukke op for vandet forår og lukke igen om efteråret. Alle nye kammerater i klubben fik en indbydelse til at være med sammen med nogen af de lidt ældre. Sagde de nej, fik de ikke indbydelsen igen. På disse ture til Norge oplevede vi et virkeligt godt kammeratskab i Rotaryånd, hvor vi lærte hinanden at kende på en helt anden måde end ellers. Der blev holdt Rotarymøde på en helt speciel måde - vi sang, Graae fortalte, vi sejlede på søen, satte garn ud o.s.v. Maden lavede vi naturligvis selv, og drikkevarer var købt ombord på færgen. Her var absolut ingen moderne bekvemmeligheder i hytten - vi kom hinanden ved. Vi var som drenge på ny. Da Jørgen Graae i 1981 fyldte 80 år, havde han indbudt os alle til hjemmemøde den lo. april, men desværre faldt han og brækkede sit ben, så det blev aflyst. Men han havde forberedt et par ord til kammeraterne, og disse blev bragt i ugebrevet nr. 40 1980/81.

Jørgen Graaes tale til os lød således:
»Kære kammerater: - Jeg har glædet mig til at få lov at samle jer alle sammen i aften for at få lejlighed til at sige tak til min gamle klub for et godt kammeratskab, et forekommer det mig ubrydeligt kammeratskab igennem en tredjedel århundrede. Meget er der sket i de 33 år, jeg har haft den glæde at være medlem af klubben. Og jeg kan nok ikke nægte, at jeg har det som de gamle koner, der siger: »Da vi var piger, var der piger til«. Derfor har jeg ønsket blandt os at se nogle af kammeraterne fra den gamle tid. En sorg er det, at vi ikke har Ole Palm iblandt os. Han var en fuldgod repræsentant for kammeratskabet fra de gode gamle dage. Nu må jeg tage Langgaard, Genefke og Lo-Larsen med blandt vidnerne om svundne gyldne dage. Men lykkeligt har det været at møde alle jer, som kom til senere, og som - for mig at se - voksede godt ind i det ubrydelige kammeratskab, som for mig altid har været en væsentlig del af vor klubs liv. For mig har det været intet mindre end en stor gave i mit liv, at jeg har fået lov at møde jer i det fællesskab, vor klub altid har været rammen om.

 Mine dage havde ganske simpelt været mere grå, om jeg ikke havde været så lykkelig på et relativt tidligt tidspunkt af mit liv at blive medlem af Hobro Rotaryklub. Og det vil jeg i aften sige til jer yngre, at hvis I vil, kan jeres rotarymedlemskab blive intet mindre end et plus i jeres liv. Jeg har ønsket at kalde jer sammen for at sige jer tak for det kammeratskab, som har været af afgørende betydning for mig, og som har åbnet mit sind på en måde, som næppe ellers var sket. Tak alle sammen, og en særlig tak til dem, som voksede fra at være kammerater til at blive venner. I har gjort mit liv rigere, end det ellers ville have været. Lad os fortsat værne om det menneskeligt værdifulde i vort fællesskab. Skål på det.

Og må jeg så i dag have lov at sige jer hjertelig tak for den storslåede gave, i sendte mig på selve min runde dag. Glæd jer til at blive 8o«.

 Gunnar Nordstrøm var en virkelig god kammerat, som altid var klar til at hjælpe, når det var nødvendigt. Gunnar deltog altid i aktuelle diskussioner, og hans modstand imod kvinder i Rotary erindres tydeligt, og en overgang mente han, at klubben blev for stor og foreslog derfor, at der oprettedes yderligere en klub i Hobro. Virksomhedsbesøg på Norcold blev efterhånden en tradition. Hos Gunnar og hans nærmeste medarbejdere fik vi altid en rundvisning for at se det sidste nye på virksomheden samt et indlæg med et aktuelt emne, forinden vi gik over til kammeratlig samvær.

 Små anekdoter
 I klubbens første år havde man gennemgang af ugebreve ved hvert møde, og endvidere havde man ofte ego og brancheforedrag, hvilket i den nye klub gav kammeraterne et godt kendskab til hinanden og ikke mindst de problemer, der var i efterkrigsårene med mangel på næsten alt. Efterhånden begyndte man at få foredragsholdere ude fra og ofte rotarianere med specielle interesser. I 1946 holdt vinhandler Sigurd Müller, der var medlem af Aalborg Rotary Klub, et foredrag om vin, og der var rigeligt med smagsprøver. Han indledte med at sige »at mennesket er det eneste levende væsen, der ikke kun drikker af tørst« Og det må vi jo nok give ham fuldstændig ret i.

I et møde i 1947 oplyses, at kammeraterne måtte være forberedt på, at ligningsdirektoratet kommer til Hobro den 20 - 24 september for at afslutte sagerne vedrørende formueopgørelsen pr. 23/7-1945 efter pengeombytningen. Der var tilsyneladende ingen af kammeraterne der blegnede. Allerede i klubbens første år var der medlemmer, som glemte at sende afbud og i et møde indskærpede sekretæren afbudsreglerne, hvorefter afbud skal ske inden kl. 14 på mødedagen til klubmesteren. For en ordens skyld opfriskede han bødesystemet:
kr. 2,00
ikke mødt uden afbud
kr. 1,00
med afbud uden gyldig grund, som kun gælder sygdom og påkrævede forretningshensyn.
kr. 0,25
for at møde indtil 5 min. for sent til klubmøder
kr. 0,50
til klubmøder udover de første 5 min.
kr. 0,25
- at anvende titler i tiltale.
kr. 1,00
for manglende emblem.

 Ja, der er mange måder at lave penge til klubkassen på.

 Dyrlæge Ole Palm var sekretær i rotaryåret 1962/63 og var holdt op med at ryge, hvilket han ville gøre kammeraterne opmærksom på, hvorfor han i et ugebrev skrev: »sekretæren er holdt op med at ryge og citerer derfor gerne den tyske filosof A. Schopenhauer, der siger - for indskrænkede mennesker er cigaren et velkomment surrogat for tankerne«. Men derfor behøver een, der er holdt op med at ryge, jo ikke at være indskrænket. Vi, der har kendt Ole, kan nok nikke genkendende til hans form for humor.

Mødesteder

 Det første møde og mange efterfølgende blev på beskedne vilkår afholdt i private hjem, men på grund af pladsforholdene kunne man dårligt optage nye medlemmer. Derfor begyndte man at holde møderne på Centralen på Torvet og hos den gamle Byrialsen på Hotel du Nord på markedspladsen. Begge steder kunne man benytte de små selskabslokaler på l.ste sal, der havde private indgange, og hvor man kunne arrangere det som private selskaber. Efter krigens afslutning 5. maj 1945 blev møderne først genoptaget i september og blev i en længere periode holdt i sparekassens lokaler. Men fra 15. marts 1946 blev møderne holdt på Grand Hotel, der efter tyskernes besættelse nu var ombygget og restaureret. Her holdt man møderne indtil sidst i 60’erne, hvor Grand Hotel var solgt og førte en omskiftelig tilværelse, hvorfor klubben flyttede sine møder til Hobro Skovpavillon, hvor vi fik en absolut god betjening og service. I de hyggelige omgivelser trivedes det sociale samvær og kammeratskab særdeles godt. Da Skovpavillonen havde skiftet forpagter flyttede man i rotaryåret 2002/2003 til Theater Restauranten, som her i jubilæumsåret og indtil videre, er vort faste mødested. Lokaleforholdene er ikke de allerbedste, idet der er en dårlig akustik og manglende atmosfære, hvilket nok er medvirkende til, at der - ikke som tidligere - er den kammeratlige hygge og det sociale samvær både før og efter møderne.

 Konditest
 I 1971 og et par år frem, var der for rotarykammerater arrangeret kondi og vægttest, som fandt sted een gang om ugen i Himmerlandsbankens motionsrum. Mange af kammeraterne deltog, og næsten alle blev fundet for tunge. Man skulle ved første vejning bestemme, hvor meget man ville tabe sig i løbet af en bestemt periode, og hvis man ikke nåede det, kostede det en bøde. Endvidere var der en kondicykel, som målte hvor meget energi og puls, vi havde. Der skulle naturligvis betales vægtafgift hver gang, man mødte op. Det var festligt, og efter periodens udløb var der en rimelig beholdning i kassen, som blev brugt til en hyggelig festaften for kammeraterne på Norcold, hvor vi fik både fast og flydende kost, men det havde vi også fortjent.

Dr. Nielsens frivillige lotteri

I efteråret 1996 startede vi i klubben. Dr. Nielsens frivillige lotteri, hvortil der sælges lodder ved de ugentlige møder. Der er næsten altid udsolgt og gevinsten er en flaske Dr. Nielsen bitter, som jo er god medicin og har relationer tilbage til klubbens stifter. Den praktiske gennemførelse administreres af senioraktive medlemmer, og gennem årene har man på en nem måde fået et overskud på over 30.000 kr. Det overskud, der fremkommer, indgår i en rejsefond, hvis midler tænkes anvendt som tilskud til betaling af udgifter for medlemmers besøg i vore venskabsklubber eller tilskud ved besøg af medlemmer fra venskabsklubberne.

 Vandrepokal.

Carl G. Korsgaard, Voldstedlund, der kom ind i klubben i 1969, udsatte i 1971 en vandrepokal, som bestod af en sølv cigaretæske, og som skulle uddeles efter hvert rotaryår til den kammerat, der havde den højeste mødeprocent. Der var flere kammerater der fik den, men maskinmester A. Lindegaard, der var ansat på Spritfabrikken, var den der fik den flest gange og til sidst fik den til eje. Lindegaard var et stilfærdigt og pligtopfyldende menneske, som kom ind i klubben i 1952 og var i mange år en god reservesekretær.

 Guvernører

 Det var for Hobro Rotary Klub en meget stor glæde og ære, da vi for første gang i klubbens historie - for året 1992/93 kunne levere en guvernør til distrikt 1440. Det var en stor oplevelse for alle kammeraterne i klubben at være med til Niels Peter Schmidts indsættelse den 1. juli 1992, hvilket skete ved en festaften i Restaurant Skoven, hvor mange af distriktets klubber var repræsenteret. Det var også en festaften, da han året efter afleverede kæden til sin efterfølger Hans Gadeberg, Hadsten, men beskæmmende var det, at der kun var meget få deltagere fra Hobro. Vi havde igen den glæde for året 2002/2003 - altså l0 år senere at levere guvernøren for distrikt 1440, nemlig Birger Axen, som ved en festlig rotaryaften blev indsat den 3. juli 2002 i restaurant Bramslev Bakker med stor deltagelse fra naboklubber m.fl.

Problemer

 I en klub med 60 år på bagen kan det ikke undgås, at der har været forskellige kontroverser og konflikter, men disse problemer har bestyrelserne løst på værdig vis. Bortset fra besættelsesårene, var der i 70’erne et medlem, som på grund af dårlig moral, blev bedt om at forlade klubben. Hvis ikke han udmeldte sig, var der flere medlemmer, som ville melde sig ud. Det var en svær sag, som bestyrelsen dog løste på værdig vis og til de fleste medlemmers tilfredshed. Men det medførte til gengæld, at to andre medlemmer udmeldte sig i protest.

 Jubilæer

 Klubbens 25 års jubilæum blev fejret den 30. november 1968 i restaurant Skoven med apoteker Holger Ewald som præsident. Det blev en dejlig fest med 72 deltagere og heriblandt gæster fra vore nordiske venskabsklubber.
Klubbens 40 års stiftelsesfest blev ligeledes holdt i restaurant Skoven med postmester Johannes Hvirring som præsident. Festen blev holdt den 30. november 1983, og ved den lejlighed var een af klubbens stiftere Jacob Langgaard med, og han holdt 3 min. om klubbens oprettelse og havde naturligvis også skrevet en sang.
 Klubbens 50 års jubilæum blev fejret fredag den 3. december 1993 ved en storstilet fest i restaurant Skoven med tandlæge Erik Ballermann som præsident. Der var 90 deltagere og aftenen blev særlig festlig ved, at der var deltagere fra vore venskabs- og naboklubber og endvidere blev advokat Erik Lo-Larsen udnævnt til Paul Harris Fellow.

 Afslutning

 Rotary fik jeg faktisk kendskab til i begyndelsen af 50’erne, idet ugebrevene blev fremstillet på den gamle duplikator i sparekassen. Min forgænger i sparekassen var jo medlem af Hobro Rotary Klub, og gennem ham og den kreds, som han gennem Rotary havde kontakt med, fik jeg gennem årene indblik i hvad Rotary var for noget, idet jeg naturligvis læste ugebrevene. Jeg erindrer endnu klart den aften i juni 1967, hvor jeg blev optaget i klubben ved mødet på Grand Hotel - og den højtidelige stemning, hvorunder det skete. Der var stil over det - nok lidt mere end i dag, og alle var naturligvis i mørkt tøj, og vi hyggede os i kammeratligt samvær bagefter. De fleste medlemmer var De’s med hinanden, og det varede mange år før jeg blev du’s med de agtværdige herrer. Der kunne være mange flere detaljer at fremhæve i dette historiske tilbageblik, men jeg vil slutte med at sige, at det gennem alle mine år i Rotary har været en glæde at være med i det fællesskab og klubliv der rører sig.

De skiftende bestyrelser har gennem årene forstået og haft held til for små midler, at lave nogle gode og afvekslende programmer, således at jeg med forventning har set hen til hvert af de ugentlige møder. Det er jo et privilegium at blive optaget som medlem i en Rotary Klub, men der hører også pligter med, bl.a. mødepligten, som Paul Harris jo indførte allerede i 1905. Fællesskabet i klubben og hvad Rotary er og står for, oplever man kun ved at komme til møderne, og de, der sjældent møder, kan ikke forvente, at være eller blive en del af fællesskabet på samme måde, som de der trofast møder op.

Rotarytræthed kan aldrig skyldes klubben, men må komme fra den enkelte kammerat selv. Et godt middel herimod er at møde op og glæde sig over det frikvarter, som et Rotarymøde er sammen med gode kammerater. Jeg glæder mig fortsat til at komme i klubben og få del i de mange oplevelser, det giver.
(Første gang offentliggjort i klubbens 60 års jubilæumsskrift)
 

Lidt Rotary historie...
af fhv. overtandlæge PDG Niels Peter Schmidt

Rotary blev stiftet den 23. februar 1905 i Chicago af advokat Paul Harris. Hans oprindelige grundtanke var at samle en kreds af mænd, der sammen kæmpede mod korruptionen og for en bedre forretningsmoral. Om aftenen den 23. februar 1905 inviterede Paul Harris 3 venner til et møde på Loehrs kontor i Chicago. Det var Silvester Schiele, kulhandler, Hiram Shorey, skrædder og Gustav Loehr, som var mineingeniør. De diskuterede Paul Harris's ide om at forretningsfolk skulle mødes regelmæssigt under kammeratlige former for at udvide deres viden om andre erhvervs professionalisme og problemer.  Man brugte ikke ordet Rotary denne aften, men man betragter denne aften, som det første Rotarymøde.

Man optog hurtigt et 5. medlem i kredsen med navnet Harry Ruggles, som var bogtrykker. Man mødtes en gang om ugen; medlemskabet var begrænset til en repræsentant fra hvert erhverv, og hermed opstod begrebet ”Klassifikationsprincippet”. I starten skiftedes man til at afholde det ugentlige møde - man roterede - hvoraf navnet Rotary opstod. Som symbol på den rotation valgte man vognhjulet som klubmærke, som senere i 1923 blev ændret til det Rotaryhjul, som vi kender i dag.

Man fandt hurtigt ud af, at det at fremme kammeratskabet blandt travle forretningsfolk ikke var tilstrækkeligt til at fylde de ugentlige møder ud, og man besluttede med kammeratskabet som basis at hjælpe dem, som var mindre heldige og dårligt stillede samt at forbedre forholdene i samfundet. I løbet af nogle år kom det officielle motto ”Service above self”, som stadig er en af grundpillerne for den snart 100 årige organisation. Den danske oversættelse af mottoet er ”Tjen andre”, som på godt dansk betyder, ar du skal gøre noget for andre og ikke tænke på dig selv.

Ved årskongressen i 1917 besluttede man at oprette en fond til støtte for undervisning og velgørenhed, som i dag er kendt som ”The Rotary Foundation”. I dag betragtes The Rotarys Foundation som verdens største privatfinansierede fond for uddannelsesmæssige og humanitære programmer. Der uddeles hvert år ca. 75 mill. $. Et af de store programmer under The Rotary Foundation er Rotarys mål at udrydde Polio i verdenen ved organisationens 100 års jubilæum i 2005. Indtil nu er omkring 2 milliarder børn blevet vaccineret i hele verdenen, og Rotary har givet mere end 500 mill. dollars til formålet.

Ideen bredte sig i USA og Rotary blev international, da man i 1910 overskred grænsen til Canada. I 1911 sprang Rotary over Atlanten til England og Irland. Rotary kom til København i 1921 og til Aalborg i 1925. Aalborg Rotary Klub tog initiativ til at starte Hobro Rotary Klub i 1943, men på grund af de vanskelige forhold under den tyske besættelse med mødeforbud osv. lukkede man klubben for at genstarte i 1946. Klubbens første præsident var læge N. K. Nielsen, som praktiserede i byen indtil 1970’erne. Under krigen boede Dr. Nielsen på et lejet værelse på apoteket, og det er her under udgangsforbuddet, at apotekeren og Dr. Nielsen lavede opskriften på den berømte ”Dr. Nielsen Bitter”.

Rotary i dag.

 Hvad er Rotary International så blevet til i dag? Det er en samling af mere end 31.000 Rotary klubber i 166 lande verdenen over med mere end 1.2 millioner medlemmer. Det er vigtig at understrege, at det er klubberne og ikke det enkelte medlem, der udgør Rotary International. Rotaryklubberne mødes en gang om ugen og er en ikke politisk, ikke religiøs forening åben for alle kulturer, racer og trosbekendelser. Den eneste forskel på Rotary og en almindelig forening er den, at man ikke selv kan bestemme, om man vil være medlem. Begge køn kan blive medlemmer, men man vil blive spurgt, om man har lyst til at blive medlem! Det skyldes det såkaldte klassifikationsprincip, der skal sikre en spredning af de erhverv, der er repræsenteret i klubben gennem medlemmerne.

Fra tid til anden er Rotary International blevet beskyldt for at være en lukket og logeagtig organisation, men intet er mere forkert! Der er ingen hemmeligheder i Rotary; medlemslister og klubvedtægter er offentlige tilgængelige, og alle kan deltage i vores møder. Den eneste forpligtigelse, som et medlemskab fordrer, er, at man er indstillet på at gøre noget for andre mennesker, som trænger til hjælp. En høj personlig etisk holdning i sit arbejde og være med til at skabe goodwill og fred i verdenen.

I 1932 var der en rotarianer med navnet Herbert J. Taylor, som udtænkte en virksomhedsfilosofi for et skrantende firma, som i dag er indgået i Rotarys tænkemåde, når det gælder ens personlige etiske holdning til dagligdagens spørgsmål. På dansk kaldes den ”4 punkts prøven” og har lige så stor gyldighed i dag, som da det blev sagt for første gang. Den lyder således:

                                   Af de ting som vi tænker, siger eller gør:
                                   1. Er det sandt?
                                   2. Er det rimeligt for alle involverede?
                                   3. Vil det skabe god vilje og fremme venskab?
                                   4. Vil det være til gavn for alle involverede?

 I mange fattige lande eksisterer der ikke nogen form for velfærdssystem eller sociale ydelser, som vi kender her i Danmark. Det er magthaverne uendelig ligegyldigt, om folk er syge eller dør, om de kan læse eller ej! Derfor virker Rotarys indsats sammen med andre hjælpeorganisationer som det eneste håb for hjælp og som en nødvendighed for samfundets overlevelse. Rotary køber ikke stemmer gennem hjælpearbejdet. Faktisk er det kun få organisationer, der ikke kræver noget til gengæld for at yde hjælp, og det er vi kendt for blandt de mennesker, som har mistet alt håb. Vi har også en fordel, som kun få kan matche! Der er en Rotarianer i den ende, hvor pengene bruges. Det betyder ganske kort, at der er garanti for, at de penge, som klubber giver også bliver brugt til formålet. Der forsvinder ikke penge til administration, rejser eller de korrupte politikernes lommer. Det er vores styrke!

Hovedkvarteret for Rotary International ligger i Evanston, som er en forstad til Chicago i USA. Rotaryklubberne er delt i distrikter, og i Danmark har vi 5 distrikter med numrene 1440, 1450, 1460, 1470 og 1480. Her i Hobro tilhører vi District 1440, som også omfatter Færøerne.  Der er ca. 12.000 Rotarianere i Danmark. Hvert distrikt ledes af en guvernør, som betragtes som Rotary Internationals embedsmand i distrikter. Derfor har han også store beføjelser i Rotary spørgsmål, som ikke altid harmonerer med det omgivende samfund.

Væksten af Rotary på verdensplan sker i de nye lande, som er overgået til mere demokratiske styreformer samt i Sydøstasien. I Danmark er medlemsskaren nogenlunde konstant eller måske lidt faldende. De unge mennesker af i dag kræver mere action, demokrati og moderne ledelse for at ville dele sin fritid mellem familien og Rotary, og som svar på det er der mange aktiviteter, som involverer hele familien lige fra ungdomsudveksling, sommercamps til en hjælpende hånd.

 Når det kommer til moderne ledelse og en tilpasning til det omgivende samfund, så ligger det ikke lige om hjørnet. Mange bestyrelsesmedlemmer i Evanston kommer fra lande, som stadig halter bag den proces, som er sket i Europa og hermed også Danmark. Når det ikke har fået større konsekvenser på medlemstallene, så skyldes det nok den snart 100 årige ide, at man gennem venskab og kammeratskab som basis får den styrke, der skal til for at hjælpe medmennesker i nød. Det er en holdning, som alle danskere forstår.

(N. P. Schmidt, guvernør D-1440 1992/93 - fra klubbens 60 års jubilæumsskrift)


I gør en forskel...
af rektor PDG Birger Axen

Et stort tillykke med de tre snese til Hobro Rotary Klub! Det er mig naturligvis en særlig glæde og ære at få opfordringen til at skrive en hilsen til sin egen Rotary klubs jubilæumsskrift – tak for det!  

60 år er en lidt pudsig alder: dels er man umiskendeligt på vej til at blive »ældre« af sind og fysik, dels indbyder de tre snese år til naturlig refleksion over den tid, der er gået…så hastigt!! – og dels har de forgangne års mange oplevelser og erfaringer banet vejen for nye tanker og ideer – udsprunget af solid erfaring - der nu MÅ søsættes, inden det bliver for sent sådan rent aldersmæssigt!

Hobro Rotary Klub har traditionen, erfaringen og oplevelserne med sig i sin historiske bagage, og klubben er fortsat fuld af liv, af engagement overfor Rotarys grundidé samt af nye ideer og initiativer, der gør det til en attraktiv og levende klub at være medlem af.

Nye medlemmer – af begge køn!! – kommer til i et jævnt antal, og i takt med det omgivende samfunds kolossale forandringer mentalt, etisk og materielt, søger klubbens forskellige præsidenter og deres bestyrelser at udvikle klublivet i en retning, der lægger stor afstand til karikaturen af den provinsielle Rotary klub: «de bedagede, cigarrygende mænd med aske på vesten, der mødes hver onsdag aften til spisning på kroen i ophøjet selvforherligelse«, hvor netop selvforherligelsen så ville være alt, man kunne være fælles om! 

Hobro Rotary Klub gør en forskel: lokalt, nationalt og internationalt. Klubben er engageret i hjælpeprojekter i lokalsamfundet, nationalt og internationalt. Udvekslinger mellem herboende unge og unge fra det modtagende land har i mange år haft en stor og berigende plads i klubbens hjerte. Ligesom hjælpeprojekter i ind- og udland af vidt forskellig karakter har været berigende for netop de mennesker, hjælpen har været rettet mod.

Rotary kan og skal ikke hjælpe eller frelse den ganske menneskehed på vor kriseprægede klode, det er naturligvis en umulighed, men for det medmenneske eller den gruppe af medmennesker, som den givne hjælp når, betyder det en verden til forskel f.eks. at blive i stand til at læse, at få sine børn vaccineret mod Polio, at blive mobil via en kørestol, at blive seende efter operation for grå stær, at få et måltid nærende mad osv.

Hjælpebehovet er uendeligt på vor klode, men vi kan gøre en forskel overfor den enkelte, og Hobro Rotary Klub har en god tradition for at gøre en forskel. Tillad mig at ønske for klubben, at denne trang til at gøre en forskel fortsat må være en af vore væsentligste drivkræfter i vort samvær. 

Da grundlæggeren af Rotary, Paul Harris, mod slutningen af året 1905 erkendte, at han havde fået små 30 medlemmer i sin lille klub, der var startet d. 23. februar samme år, som var af vidt forskellig national baggrund: tysk, irsk og svensk og af forskellig trosretning: protestantisme, katolicisme og jødedom, indså han også, hvilken enestående mulighed, der her var skabt for at benytte venskaber til at udbrede religiøs og politisk tolerance samt til at hjælpe andre: Rotary tanken var levendegjort! – og lever som sådan i bedste velgående bl.a. her i Hobro: det er da værd at fejre!  

Vi har i Rotary brug for kvinder og mænd i alle aldre, der vil være med til at gøre en forskel! Der er jo intet hemmeligt eller logeagtigt i Rotary medlemskabet – Niels Hausgaard elsker at udtale navnet Rotary med tryk på anden stavelse!! – gæster er velkomne ved ethvert Rotary møde. De vil opleve kammeratskab, netværk og livslang efteruddannelse – menneskeligt og fagligt.

Men Rotary er ikke anderledes end andet menneskeligt samvær: man må foretage en investering for at få et udbytte. Den gode Rotary klub skabes ikke alene af præsident og bestyrelse, den skabes først og fremmest af det enkelte medlems væremåde og bidrag til klublivet og til Rotarys grundidé: »Service Above Self: tjen andre«! En fransk filosof har formuleret det således: »Kun ved at være noget for andre får livet mening«, og Piet Heins »Livslov« supplerer så udmærket:« Det, du får, går; det, du gi’r, bli’r«.

Den dag i dag bygger Rotarys grundtanke på nogle idealer og etiske normer, som jo er noget af det, man tilbydes ved et medlemskab af Rotary. Som medlem af Rotary tror jeg ikke, at man skal have Rotary som »religion« eller føle sig særlig »frelst«, hvilket jo heller ikke er særlig meget i overensstemmelse med vor nordiske, demokratiske kultur.

Men i den travle, udfordrende dagligdag kan vi alle have godt af at blive mindet kontant om at bevare og udvikle blikket og omtanken for medmennesket og om at manifestere interessen for international forståelse og fred i verden f.eks. gennem Rotarys grundlæggende tanker.

Godt er det at holde sig for øje, at Rotarys idealer kan sammenlignes med stjerner, der er vanskelige at nå, men gode at navigere efter! Der er ingen tvivl om, at for hvert enkelt Rotary medlem betyder Rotary medlemskabet noget særligt: nogle værdsætter kammeratskabet mest, andre sætter mest pris på tanken om at tjene andre, mens atter andre værdsætter det store internationale arbejde mest, som Rotary udfører for unge og for andre aldersgrupper.

Hver kommer ud fra sin personlige motivation og med hver sin faglige baggrund, men forhåbentlig med den overordnede forankring i Rotarys grundidé: «Service Above Self!« I en verdensorganisation som Rotary findes der naturligvis store kulturforskelle - ind imellem forskelle, som kan vække til afstandtagen. I den nødvendige modernisering af Rotarys organisation og i den nødvendige forandrings- og fornyelsesproces af den enkelte Rotary klub, som hver eneste klub uundgåeligt må forholde sig til, er det vigtigt at melde sin konstruktive kritik ud – ikke ud fra en selvsikker, vesteuropæisk kulturbetragtning, men ud fra den erkendelse, at vi lever i en verden i demokratisk ledelsesmæssig bevægelse, hvor Rotary skal være med i udviklingen, hvis Rotary fortsat skal have en plads i det moderne samfund. På alle niveauer i Rotary lurer selvforherligelsen og den trygge uforanderlighed, som vi alle må bestræbe os på at holde os fri af. Vi smiler alle ad formuleringen: »Jeg anbefalede ham som medlem af Rotary – vel er han ung, men han har en gammeldags tankegang!«

Det har aldrig været Paul Harris’ holdning, at Rotary skulle være uforanderligt. Ved Rotary’s 25 års jubilæum i 1930 er Paul Harris citeret for at have sagt: »Hvis Rotary skal føre sin ægte idé ud i livet, må den hele tiden være udviklingsorienteret, lejlighedsvis revolutionær!« Ved en anden lejlighed tilføjede han: «Vi lever i en foranderlig verden, og vi må være forberedt på at ændre os sammen med den. Historien om Rotary må skrives igen og igen!«

Rotarys største udfordring i vore dage på klubniveau, nationalt og internationalt er netop den forandrede og foranderlige verden, som organisationen nu skal finde sit fodfæste i uden at give afkald på sit idégrundlag vel at mærke. Ud fra hver sin kultur skal hver klub, hvert distrikt og den overordnede internationale organisation formulere deres egen målsætning og udvikle sig i overensstemmelse med det omgivende samfund ihukommende formuleringen »fremtiden er at undlade at gøre, som vi plejer!«

I vore dage deler Rotary jo skæbne med alle mulige andre organisationer, foreninger, politiske partier osv. det er vanskeligt at rekruttere nye medlemmer i et elektronisk styret og individ orienteret samfund, hvor både mor og far arbejder. I de travle dagsprogrammer opsat på køle-skabsdøren bestræber begge parter sig på at skaffe tilstrækkeligt med »luftlommer« til samvær med familien og hinanden, og det er i det kapløb om begunstiget opmærksomhed, at Rotary skal finde sin plads…i sandhed en ikke helt nem opgave!

Vi skal tænke utraditionelt, vi skal lave ting, som vi ikke tidligere ville have tænkt mulige, vi skal forholde os kreativt og åbent til nye ideer, der fortsat kan gøre Hobro Rotary Klub attraktiv for kvinder og mænd, vi skal turde »forandre for at bevare«. Vi skal frem for alt fortsat gøre os umage i det daglige arbejde med at få klub livet til at fungere, engagement er jo en forudsætning for begejstring! Nye medlemmer skal inddrages på forskellige niveauer i klub arbejdet og føle, der er brug for dem. Forfatteren Tage Skou Hansen siger det så udmærket: »Et fællesskab lever af lyst og dør af pligt!«

Mere end nogensinde er der behov for Rotary organisationen og dens idégrundlag i vor konfliktfyldte tid. Det faktum at man interesserer sig for andre mindre begunstigede menneskers skæbne – det siger i allerhøjeste grad vore medmennesker noget! Det siger ikke mindst moderne medborgere noget i vor tid, hvor det jo bliver tydeligere og tydeligere, at våbenmagt kun kan få varig succes, hvis den følges af humanitære og økonomiske indsatser overalt på kloden. Der kan nemlig gøres en forskel - derude i verden og derhjemme i lokalsamfundet – og Rotary gør en forskel gennem sine humanitære og uddannelsesmæssige programmer, og Rotary viser vejen til at gøre en forskel!

I er med til at gøre en forskel i Hobro Rotary Klub, og det er bestemt værd at markere: tillykke med jubilæet.

 (Birger Axen, guvernør D-1440 2002/03 - fra klubbens 60 års jubilæumsskrift)